VÆRDISKABENDE LØSNINGER

– Hvordan får DU størst værdi?

Alle softwareleverandører vil fortælle dig, at de har den bedste software på markedet med den bedste funktionalitet til de bedste priser. Hos DeltaCAM er vi mere interesseret i at undersøge, hvad din virksomhed er glad for ved den enkelte software, og hvordan den skaber værdi – for netop jer.

Personlig rådgivning giver det bedste resultat
Vi tror på, at den gode kvalitet er betinget af en god service og vejledning. Det er ikke nok ‘bare’ at tilbyde de bedste programmer på markedet. Den personlige rådgivning skal også følge med, fordi den sikrer, at du får de programmer, der passer bedst til netop din virksomheds behov. Derfor er den personlige rådgivning en integreret del i alle vores produkter. Vi står altid klar med professionel og kompetent rådgivning, så vi sikrer, at du får det rette program til din virksomhed.

Ingen skjulte priser eller tilkøb
Ved DeltaCAM gør vi ikke som alle andre. Vi ved på baggrund af vores mange års erfaring, at det bliver nemmest for dig, når du kan se det hele. Derfor spiller vi med åbne kort og har hverken skjulte priser eller skjulte tilkøb. Når vi beskriver vores produkter, sætter vi fokus på den værdi, du får som kunde – og selvfølgelig uden at pakke prisen ind.

CAM Software på abonnement
Som den eneste forhandler i Danmark tilbyder DeltaCAM high-end løsninger inden for CAM software på abonnement. Det betyder, at du får mulighed for at arbejde i nogle af de bedste programmer på markedet – til en overkommelig investering, der er lige så fleksibel som du ønsker det. Derudover er alle vores programmer brugervenlige og nemme at sætte sig ind i.

Kan vi hjælpe?
Du er altid velkommen til at kontakte os på 72 34 44 54, hvis du har nogle spørgsmål eller brug for mere information. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

PRODUKTPROGRAM